Politiklage.dk bringer her et bredt udsnit af de mest kendte og/eller
kontroversielle klagesager over politiet i Danmark gennem det seneste årti:

’Perle/perker-sagen’ 2009
Den måske mest kendte sag i nyere tid fandt sted under en demonstration
for Gaza den 13. januar i år, hvor den danskpalæstinensiske demonstrant
Kafarnolo Zamzam mente, at en politibetjent havde kaldt ham ’perker’.
Localeyes optog optrinnet med kamera, og situationen skabte siden fuore og
debat, for hvad var det betjenten sagde? ’Perker’ – eller ’perle’, som
daværende politidirektør Hanne Bech Hansen sagde? Den forurettede
demonstrant stod frem i medierne og fortalte sit syn på sagen; at han var
blevet kaldt ’perker’, en lydekspert gik ind i sagen og erklærede, at betjenten
sagde ’perk’ – siden tilkendegav journalisten, som stod bag optagelserne, at
betjenten rent faktisk sagde ’perle’. Statsadvokat Lise-Lotte Nilas gik siden ind i
sagen, og hun fastslog siden efter flere lydundersøgelser, at betjenten sagde
’perle’ og altså ikke ’perker’. Hun udtrykte dog kritik over for den pågældende
betjent for at bruge ordet ’perle’ i en sammenhæng, hvor det kunne opfattes
nedladende.

Lyt til øverste video hvis lyd brugeren har slowet maksimalt for at høre ordlydene
fra betjenten – og døm selv hvad betjenten siger:

Links til mediernes dækning af historien:
http://www.youtube.com/watch?v=AkbDaay5xZs&feature=related http://www.berlingske.dk/danmark/ekspert-betjenten-siger-perk http://www.berlingske.dk/danmark/politiet-faar-uventet-opbakning-i-perle-sag http://ekstrabladet.dk/112/article1170660.ece http://www.berlingske.dk/danmark/ekspert-betjenten-siger-perk http://www.berlingske.dk/politik/betjent-ka-du-fatt-det-perle http://www.berlingske.dk/danmark/politiet-afviser-perker-tiltale http://www.berlingske.dk/politik/brian-m.-om-perkersag-klag-0

’Malene-sagen’ 2009
Sagen om den 19-årige Malene og hendes to veninder der en nattetime d. 24.
januar bliver overfaldet på Københavns Hovedbanegård af en bande og efterfølgende
må lide den tort at se politiet lade gerningsmændene gå, gik gennem det danske medielandskab som en steppebrand.

Klagesagen blev en såkaldt ’dispositionsklage’, hvor klagen ikke behandles af statsadvokaten, men af politidirektøren.
Siden undskyldte Johan Reimann til Malene og hendes veninder for håndteringen af
sagen.

Links til mediernes dækning af historien:
http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/bandevold-ignoreret-af-politiet http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/politi-vi-lod-voldsmaend-gaa http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/malene-politiet-goer-os-til-grin http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/drenge-og-piger-er-voldsmaend http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/malenes-overfaldsmaend-doemt

’Brorson Kirke-sagen’/’Christina Søndergaard-sagen’ 2009
Demonstranten Christina Søndergaard fik otte slag med en politistav, da hun
prøvede at hindre rydningen af Brorsons Kirke tidligere på året. Videooptagelser
fra rydningen natten mellem onsdag og torsdag viser en kampklædt betjent slå
Christina Søndergaard med sin stav i alt otte gange. Christina Søndergaard udtalte
til TV2 News, at politiets fremfærd var unødvendig brutal, og hun endte med at
klage over behandlingen gennem Kirkeasyl.

Du kan se hele episoden i nedstående video.

’Tilst-sagen’ 2001
Tilst-sagen finder sted natten til den 29. december 2001. Her skyder to
politibetjente efter seks biltyve i Århus-forstaden Tilst. Skuddene dræber to af
biltyvene, Lars Wølch Jørgensen og Claus Nielsen. Efterfølgende forklarer betjentene
i den officielle politirapport, at de unge tyve forsøgte at køre dem ned, og at de derfor
handlede i lovligt nødværge. Forklaringen godtages af både Statsadvokaten og
Rigsadvokaten, der således frikender betjentene for strafansvar.
De pårørende til de to dræbte unge anlægger siden et civilt søgsmål mod Østjyllands
Politi, Rigsadvokaten og Justitsministeriet, fordi de mener, at de tidligere interne
undersøgelser ikke har været grundige og offentlige nok. 27. august 2007 beslutter
Vestre Landsret sig for at behandle sagen. Som følge af sagen får offentligheden
indblik i en række forklaringer og tekniske beviser. Blandt andet kommer det frem,
at de to betjente ikke er enige om, hvem der affyrede et af de dræbende skud.
Det skud som formentligt dræbte Lars Wølch Jørgensen. Den ene betjent forklarer,
at han skød gennem forruden på den grønne Jeep Cherokee, som Lars Wølch Jørgensen
kørte, mens den anden betjent forklarer, at han ikke skød mod andet end bilens dæk.
Politiets tekniske undersøgelser har imidlertid vist, at det netop var et projektil fra
sidstnævnte betjents pistol, der røg gennem forruden på den grønne jeep.

Den 15. september 2009 frifindes politidirektøren for Østjylland,
Justitsministeriet og Rigsadvokaten i sagen.

’Thorbjørn Eriksen-/Charlie Emil Krautwald-sagen’ 2007
Thorbjørn Eriksen og Charlie Emil Krautwald var blandt de ialt 23 demonstranter,
som i slutningen af september 2007 blev anholdt i forbindelse med aktionen mod
journalisten og forfatteren Erik Haaest i Svendborg.
De klagede sammen med flere andre efterfølgende til Statsadvokaten over politiets -
efter deres mening -unødvendige magtudøvelse. Dette fordi begge drenge ved
lejligheden blev udsat for halsgreb af politiet, som de fandt meget voldsomt
og unødvendigt. Omvendt blev der fra politiets side agiteret for et lovligt greb lært
på politiskolen.

Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland afviste siden begge klager.

“Martin Lyng-sagen” 2008
I foråret 2008 bliver Martin Lyng fra Herlev anholdt af politiet ved en fejltagelse:
Politiet tager fejl af Martin Lyng og en mand, der er bevæbnet med en sabel.
Under anholdelsen tager en af betjentene kvælertag på Martin Lyng, og dét kvælertag er
nær ved at tage livet af ham. Lægeundersøgelser viste efterfølgende, at Martin Lyng har
været i overhængende livsfare. Han har mærker på halsen efter kvælningsforsøget, og
han har blodsprængninger i øjnene.

Retsmediciner Steen Holger Hansen slår fast, at det er beviseligt, at der er øget vold mod
Martin Lyngs hals. Samtidig viser undersøgelsesrapporten, at Martin Lyng “har
dokumenterede punktformede blødninger” – grebet om halsen har altså været af en hvis
styrke og varighed, således at han har været i livsfare, konstaterer Steen Holger Hansen. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn gik ind i sagen og
var enig i, at Martin Lyng havde været i livsfare.
Statsadvokaten retter derfor en skarp kritik mod de seks betjente. Men ikke desto mindre
rejser statsadvokaten ikke tiltale for grov vold mod betjentene.
Alle seks betjente, som var implicerede i sagen, nægter nemlig at fortælle, hvem af dem det var, der tog kvælertaget.
I sin senere redegørelse skriver statsadvokaten derfor: ”Jeg må således konkludere, at selv
om en polititjenestemand måtte have taget halsgreb på Martin Lyng, hvilket jeg (…) anser
for overvejende sandsynligt, kan det ikke fastslås, hvilken polititjenestemand, der har
gjort dette.”
Martin Lyngs advokat, Bjørn Elmqvist, har dog påklaget sagen for Rigsadvokaten, som nu
skal tage stilling til den voldsomme anholdelse.
Københavns Vestegns Politi har ikke ønsket at kommentere sagen over Politiklage.dk, så
længe den ikke er afgjort.

Det vil forsvarer Bjørn Elmqvist imidlertid gerne:

Klik her for lytte til Elmquists vurdering af sagen

’Malmö FF-sagen’ 2005
Den 28. april 2005 har fodboldklubben F.C. København besøg af Malmö FF.
Imidlertid opstår der uro mellem svenske fodboldtilhængere og politifolk i Parken – heraf
flere i civil – hvor stavene bliver trukket, og de svenske tilskuere bliver slået. 17 af de
svenske fans klagede siden til statsadvokaten.
Sagen blev i tiden efter meget omtalt i de danske og svenske medier – ikke mindst på grund
af meget opklarende amatøroptagelser af hele episoden – men også fordi sagen endte med
at få meget lang behandlingstid. Først tre år efter sammenstødet kunne statsadvokaten
give sin vurdering. Sagsbehandlingens langsommelighed blev stemplet som ”uacceptabel” Rigsadvokaten.
De involverede 29 betjente havde blandt andet i starten ikke noget ønske
om at stå frem i sagen – faktisk måtte Rigspolitiets Rejsehold udpege flere dem ud fra amatørvideoen – og da de alle forlangte en advokat beskikket, begyndte
afhøringerne af dem først to år, efter situationen havde fundet sted.
Sagen fik daværende Justitsminister Lene Espersen til at nedsætte et udvalg for at forbedre behandlingen af klager over politiet.
Selvsamme udvalg hvis arbejde i december i år er blevet til et lovforslag om en ny politiklageordning.

Situationen kan overværes på nedenstående video:

“Jens Arne Ørskov-sagen”
Fredag den 14. juni 2002 mellem kl. 23.06 og 23.15 døde den 21 årige Jens Arne Ørskov,
efter han var blevet anholdt på rasteplads i Sebbersund i Nordjylland.
Betjentene anbragte Jens Arne Ørskov Mathiasen i en ulovlig benlås på maven og holdt
ham nede, hvorved vejrtrækningen blev besværliggjort. Kort efter opdagede betjentene
at han var livløs, hvorefter de tilkaldte en ambulance.
Betjentene foretog ikke genoplivningsforsøg på den nu livløse Jens Arne Ørskov.
Da ambulancen endelig nåede frem efter 8-10 minutter, kunne lægen konstatere, at
han var død. Ambulancefolkene forsøgte genoplivning på stedet med ilt og elektrisk stød
på brystkassen. Derefter kørte ambulancen under udrykning Jens Arne Ørskov til hospitalet,
hvor han blev erklæret død kl. 23.45.
En obduktion af Jens Arne Ørskov Mathiasen viste, at havde havde punktførmede
blødninger i øjnenes bindevæv, hvilket ifølge førende hjertelæger i Danmark indikerede, at
han var blevet kvalt og efterfølgende fik hjertestop.
Ifølge politiets egne undersøgelser døde Jens Arne Ørskov af overophidselse,
hvorved han fik hjertestop. Men flere retsmedicinere var ikke i tvivl om dødsårsagen.
De udtalte samstemmende, at Jens Arne Ørskov måtte være blevet kvalt
gennem fikseringen i benlås, som havde presset hans brystkasse ned imod asfalten
i længere tid, hvorved hans vejrtrækning til sidst ophørte og han blev kvalt.
Samtidig fik han hjertestop og døde i politiets varetægt.
Jonna Ørskov, der er mor til Jens Arne Ørskov, klagede via sin advokat til
Rigsadvokaten over politifolkenes hårdhændede behandling af hendes søn.
Desuden klagede hun over, at politifolkenes ikke foretog nogen genoplivningsforsøg på
hendes søn.
Men statsadvokaten fra Aalborg fandt ikke grundlag for, at betjentene havde handlet
uforsvarligt under anholdelsen af Jens Arne Ørskov.

I maj 2006 fik Jonna Ørskov bevilliget fri proces, hvorefter hun anlagde en
civil retssag imod Løgstør politi og Justitsministeriet.

___________________________________________________________________________

Politiklage.dk gennemgår her et udvalg af konkrete klagesager fra Rigsadvokatens
nyeste rapport fra 2007 med det formål at beskrive en række mere typiske/gængse sager,
som statsadvokaterne har behandlet i beretningsåret.

Begrebet ”i tjenesten”
Politiassistent trådte i sin fritid i tjeneste, da han fremviste politiskilt
Statsadvokaten fandt, at en klage over en politiassistent over en episode i hans fritid
i det hele skulle behandles efter retsplejelovens kapitel 93 b, da han
valgte under hændelsesforløbet at legitimere sig som polititjenestemand.

Politiklagenævnenes kompetence
Nedsættende udtalelser om en udlænding fremkommet under en privat samtale
mellem 2 politiassistenter – sprogbrugen ikke omfattet af politiklagenævnets kompetence. Statsadvokaten fandt ikke, at nogle udtalelser fremkommet under privat
samtale mellem to politiassistenter
var omfattet af politiklagenævnsordningen.
Samtalen var ved en fejl indspillet på klagerens telefonsvarer.
Statsadvokaten henviste til, at klageordningen må forudsætte, at der har været
en tilsigtet kontakt mellem politiet og borgeren, ligesom det ikke kan antages,
at klageordningen omfatter den rent interne omgangstone i politiet.
Rigsadvokaten var enig i afgørelsen.

Politiklagenævnet anmodede om yderligere afhøringer
Politiet var blevet tilkaldt i forbindelse med en anmeldelse om høj musik fra en
bil, omkring hvilken en større gruppe unge, herunder en kvinde A, var forsamlet.
A anmeldte efterfølgende til statsadvokaten, at hun var blevet skubbet hårdt i
brystkassen af en polititjenestemand, således at hun faldt bagover hen oven på sin
cykel.
De implicerede politifolk forklarede, at A selv var faldet over sin cykel i forbindelse
med, at hun var blevet vist bort fra stedet. Statsadvokaten forelagde sagen for
Politiklagenævnet. Nævnet anmodede om, at A’s kammerater blev afhørt. A ønskede
imidlertid ikke at opgive navnene på disse kammerater.
Statsadvokaten indstillede efter fornyet forelæggelse for politiklagenævnet
efterforskningen i sagen.
Statsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på, at der ikke var nogen udenforstående
vidner. Statsadvokaten lagde også vægt på, at A’s forklaring – på baggrund af de
involverede polititjenestemænds forklaringer – bevismæssigt ikke kunne lægges til
grund.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Politiklagenævnet anmodede om undersøgelse efter indslag i fjernsynet
På en videooptagelse, der blev vist i fjernsynet, kunne man se en polititjenestemand P
give en siddende anholdt demonstrant et slag med sin politistav. Politiklagenævnet
anmodede om en undersøgelse af baggrunden herfor, og statsadvokaten indledte en undersøgelse af sagen.
P forklarede, at årsagen til slaget var, at demonstranten havde holdt fast i en anden
demonstrant, som P’s kollega forsøgte at få ført med sig med henblik på at bringe ham
hen til politiets transportvogn.
Statsadvokaten indstillede efterforskningen.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Adfærdssager
Her er 25 sager, hvor der er klaget over politipersonalets adfærd i tjenesten.
To af sagerne vedrører klager over politiets magtanvendelse, mens andre handler
om klager over sprogbrug og anden ukorrekt personlig optræden.

Magtanvendelse
Klage over hårdhændet magtanvendelse En mand K blev stoppet i sin bil af to
politiassistenter P1 og P2. Situationen udviklede sig, så K blev anholdt og lagt i
håndjern. K klagede efterfølgende over, at P1 havde udvist en for hårdhændet
magtanvendelse, da han lagde K i håndjern. K klagede endvidere over, at P2 havde
kaldt K’s kæreste for kælling.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at udtale kritik af P1. Statsadvokaten lagde
herved vægt på, at K havde optrådt aggressivt og havde slået ud efter P1. P1 havde
set sig nødsaget til at lave et armsnoningsgreb og lægge K i håndjern for at pacificere
ham.
Statsadvokaten fandt således, at magtanvendelsen i form af brug af håndjern
havde været nødvendig og forsvarlig for at undgå yderligere angreb.
Statsadvokaten fandt det dog uhensigtsmæssigt, at der ikke var gjort notater om
episoden og agtede at bede politidirektøren om at påse, at der i sager af samme
karakter fremover skal gøres notat, når politiet anvender magtmidler i form af
håndjern.
Statsadvokaten lagde til grund, at P2 henvendt til P1 havde udtalt: ”Der sidder en kælling
ovre i bilen”, hvilket var en omtale af K’s kæreste. Statsadvokaten fandt denne
udtalelse kritisabel, uanset K’s kæreste ikke havde hørt udtalelsen.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.
Rigspolitichefen fandt ikke anledning til at indlede disciplinær forfølgning i sagen.

Kast med stav var kritisabelt
En polititjenestemand P ville sikre identiteten på en person M, der var mistænkt for
på Christiania at have medvirket til at ophænge dukker, udklædt som politifolk, i galger.
P gjorde M bekendt med, at politiet ville tale med ham, hvorefter M satte i løb.
P løb efter M. Da P indså, at han ikke ville kunne indhente M, kastede han sin stav efter M. Hensigten var at ramme ham på underbenene, så han ville miste nogle skridt eller sætte
farten ned, således at P kunne indhente ham. Staven ramte M på nederste del af ryggen.
Det havde ingen effekt, og M løb videre. M blev ikke identificeret og klagede ikke over
episoden. P foretog indberetning om brug af stav.
Politimesteren underrettede statsadvokaten om indberetningen, og statsadvokaten
iværksatte af egen drift undersøgelse i sagen. Statsadvokaten fandt brugen af staven
kritisabel. Statsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på, at brugen af stav i den givne
situation ikke var i overensstemmelse med reglerne om brug af stav. Statsadvokaten
lagde endvidere vægt på, at reglerne om brug af stav må forstås således, at det
forudsættes, at staven holdes i hånden.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.
Sagen blev efterfølgende afgjort uden disciplinær forfølgning, men der blev afholdt
en tjenstlig samtale med P.

Klage over sprogbrug
Nedsættende omtale uhensigtsmæssig
En mand K klagede over to polititjenestemænd for med aggressiv, arrogant og
nedladende tone at have standset K og hans kvindelige passager KK og under
politiforretningen, hvorunder bilen blev ransaget, at have udtalt sig nedladende om
K over for KK. Statsadvokaten fandt ikke, at det kunne anses for bevist, at politifolkene
havde udvist kritisabel adfærd i forbindelse med episoden. Statsadvokaten fandt
derimod, at det var uhensigtsmæssigt at omtale vedkommende, som var genstand for
en politiforretning, i nedsættende grad over for KK.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.
K påklagede afgørelsen til Rigsadvokaten, der tiltrådte afgørelsen.

Sprogbrug og adfærd i øvrigt
En politiassistent P skulle i sin fritid sammen med fire andre personer med et lyntog.
Selskabet nåede ikke at stemple et klippekort ved påstigningen og henvendte sig til
en togfører K for at få ham til at klippe kortet. Der opstod en diskussion, som endte
med, at K udstedte kontrolafgifter til hele selskabet. To fra selskabet afviste at komme
med de nødvendige identitetsoplysninger, hvorfor K sagde, at han ville tilkalde politiet.
I den anledning gjorde en fra selskabet K opmærksom på, at der var en politimand til
stede. K sagde, at P var ”for dum til at være politimand”, eller at personerne i selskabet
var ”for dumme til at være politibetjente” eller lignende. P legitimerede sig herefter
som polititjenestemand. P afviste imidlertid at hjælpe K med at få de to andre passagerers generalia, hvorefter K ringede til det stedlige politi. Han oplyste, at en af passagererne
var polititjenestemand. I den forbindelse havde P bl.a. udtalt ”hvad fanden bilder du
dig ind” eller lignende. K klagede herefter over P’s adfærd i forbindelse med episoden. Statsadvokaten bemærkede, at hændelsesforløbet skulle behandles efter retsplejelovens
kapitel 93 b.
Da P havde valgt at legitimere sig som polititjenestemand, var hændelsesforløbet i sin
helhed omfattet af klageordningen.
Statsadvokaten fandt det uhensigtsmæssigt, at P havde legitimeret sig som
polititjenestemand. Statsadvokaten lagde herved vægt på, at P havde indladt sig i
diskussionen med K som privatperson, og at der ikke var nogen politimæssig anledning
til at legitimere sig som sket.
Statsadvokaten fandt det endvidere kritisabelt, at P herefter afviste at hjælpe K med at få
de nævnte identitetsoplysninger, idet P ved at legitimere sig som polititjenestemand
havde forpligtet sig til at yde K bistand. Endelig fandt statsadvokaten det kritisabelt, at P efterfølgende havde anvendt udtrykket ”fanden” over for K. Statsadvokaten henviste i
den forbindelse navnlig til, at anvendelse af sådanne kraftudtryk som helt overvejende hovedregel er uacceptabel, at det var P’s afvisning af – som polititjenestemand – at hjælpe
K, som førte til K’s henvendelse til politiet, og at P som polititjenestemand burde have
håndteret episoden på en mere hensigtsmæssig måde og udvist større selvbeherskelse. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.
Både K og P klagede over afgørelsen til Rigsadvokaten, der tiltrådte afgørelsen.
P blev meddelt en advarsel af politidirektøren.

Ikke kritik af udtalelse om at klager ikke kunne finde ud af at skrive kriminalassistentens
navn
En kvinde A havde anmeldt en kriminalassistent K for strafbart forhold ved at have
forevist og udleveret kopi af en retsbogsudskrift i forbindelse med en ransagning.
A havde endvidere klaget over, at K under ransagningen hårdt og brutalt havde skubbet
A ind i lejligheden. Endelig havde A klaget over, at K, da A bad om dennes navn, havde
udtalt: ”jeg skal nok skrive det selv, sådan en som dig kan ikke finde ud af det”.
Statsadvokaten afviste anmeldelsen om strafbart forhold under henvisning til, at A ikke
havde præciseret, hvilke bestemmelser, der skulle være overtrådt.
Klagepunkterne blev ligeledes afvist. Det første af punkterne under henvisning til, at
politiet havde været berettiget til at skaffe sig adgang til lejligheden ved magt, idet A
havde forsøgt at smække døren i, efter at være blevet bekendt med politiets ærinde.
For så vidt angår det sidste klagepunkt lagde statsadvokaten – på baggrund af en forklaring afgivet af A’s søn – til grund, at K havde udtalt: ”jeg skal nok skrive det ned, for det kan
hun ikke finde ud af”.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at udtale kritik af en sådan udtalelse.
Statsadvokaten lagde herved vægt på, at K’s navn rummede mulighed for flere forkerte stavemåder, hvorfor udtalelsen og ønsket om selv at skrive navnet ned kunne have haft et relevant formål.
Politiklagenævnet var delvist uenig i afgørelsen. Nævnet mente, at der burde udtales
kritik af udtalelsen.

Kritisabel sprogbrug
K havde klaget over en polititjenestemand P’s adfærd i forbindelse med en episode i en
lufthavn. P havde anmodet K, der havde en hund med sig, om at forlade en hal i lufthavnen.
P havde i denne forbindelse blandt andet udtalt følgende til K: ”Please, shut the fuck up”. Statsadvokaten fandt denne udtalelse kritisabel. Statsadvokaten lagde ved sin afgørelse
vægt på, at P – uanset det måtte lægges til grund, at K undlod at efterkomme anmodninger
fra P om at være stille og lytte efter, hvad han sagde – var forpligtet til at optræde korrekt
og anvende korrekt sprogbrug.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Sagen blev afgjort uden disciplinær forfølgning, men der blev afholdt en tjenstlig samtale med P.

Kritisabel sprogbrug i forbindelse med alarmopkald
En kvinde K foretog et opkald til alarmcentralen og ønskede hjælp i forbindelse med, at
en person ville trænge ind i hendes hjem. K klagede efterfølgende over politiassistenten P’s adfærd og sprogbrug under samtalen. P havde blandt andet sagt: ”slap af din tosse” til K. Statsadvokaten fandt P’s adfærd i forbindelse med alarmopkaldet særdeles kritisabel. Statsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på, at polititjenestemænd skal optræde korrekt overfor borgerne, hvilket ikke var sket i dette tilfælde.
K havde talt pænt og havde derfor ikke givet anledning til, at P kaldte hende en tosse eller
i øvrigt optrådte nedladende og arrogant.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.
P påklagede afgørelsen til Rigsadvokaten. Klagefristen var overskredet, men Rigsadvokaten
fandt anledning til at behandle sagen. Rigsadvokaten anmodede statsadvokaten om at
genoptage behandlingen af sagen. Rigsadvokaten lagde herved vægt på, at P ikke inden statsadvokatens afgørelse blev gjort bekendt med, at der var indledt en behandling af sagen,
der lå udover behandlingen af såkaldte ”mindre klager” (notitssag) og herunder, at P ikke
havde haft lejlighed til at afgive en udtalelse i sagen.

Kritik af udtrykket ”klovn”
En mand K klagede blandt andet over, at en politiassistent P havde råbt ”klovn” og stirret
vredt efter K, da K cyklede venstre om bilen.
Statsadvokaten lagde efter forklaring fra P til grund, at P havde udtalt: ”Hold kæft en klovn,
det gør han bare ikke”.
Statsadvokaten fandt udtalelsen kritisabel. Statsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på indholdet af udtalelsen, og at politipersonalet skal anvende korrekt sprog og optræde
korrekt over for borgerne.
Statsadvokaten fandt det ikke afgørende for spørgsmålet om kritik, at udtalelsen efter sit
indhold ikke kunne anses for fremsat direkte til K.
Statsadvokaten tillagde det derimod afgørende betydning, at K hørte P bruge ordet ”klovn”,
at K opfattede ordet ”klovn” som møntet på K, og at P’s forklaring bekræftede K’s opfattelse. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Politiklagenævnet bemærkede, at P kørte alene i
bilen på tidspunktet for hændelsen. P’s udtalelse var ikke rettet til en kollega og kunne
således ikke betragtes som en intern bemærkning.
Politiklagenævnet fandt udtalelsen kritisabel.

Uhensigtsmæssig sprogbrug i forbindelse med alarmopkald
En mand K klagede over, at P havde smækket røret på, da K ringede til alarmcentralen og
bad dem om at sende en ambulance. Det fremgik af det optagede opkald til alarmcentralen,
at P i forlængelse af en diskussion om, hvorvidt K var blevet kørt ned af en af politiets patruljevogne, afbrød K med bemærkningen: ”Skal jeg stave det for dig?”. P afsluttede
samtalen ved at lægge røret på.
P forklarede, at han ikke troede på K’s oplysning om, at han var blevet kørt ned af en politibil.
P anførte, at udtalelsen var en uheldig bemærkning, der fløj ud af munden på ham i
forbindelse med, at samtalen udviklede sig til en diskussion.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at udtale egentlig kritik af P’s adfærd. Statsadvokaten fandt imidlertid, at udtalelsen havde været uhensigtsmæssig, idet P – uanset P’s forklaring
om K’s optræden under samtalen – burde have undladt at fremkomme med den nævnte bemærkning, der måtte anses for upassende.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Udtalelse til nøgen badegæst uhensigtsmæssig
En nøgen badegæst, K, blev af en politiassistent P bedt om at tage badetøj på.
K klagede herefter over, at P havde været arrogant og havde fremkommet med chikanøse udtalelser. P afviste klagen. P vedgik dog at have spurgt K, om: ”han også ville gå nøgen
rundt på Vedbæk Nordstrand en varm sommerdag”.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at kritisere P’s adfærd.
Statsadvokaten lagde herved vægt på, at det ikke kunne lægges til grund, at P’s udtalelser
havde haft et chikanøst sigte.
Statsadvokaten fandt det imidlertid uhensigtsmæssigt, at P indlod sig i en diskussion, der
endte ud med, at han stillede K ovenfor nævnte spørgsmål, idet statsadvokaten fandt
udtalelsen irrelevant og egnet til at afføde en klagesag.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Uhensigtsmæssig sprogbrug
En mand K klagede over, at en politiassistent P – i forbindelse med K’s anmodning om en forklaring på årsagen til en politiafspærring – overfusede ham og udtalte, at K
”kraftedeme ikke skulle svinge her, men bare skulle skrubbe af”, ligesom P udtalte, at K
”kunne klage ad helvede til, det ville alligevel ikke hjælpe noget”.
P anførte, at K havde overfuset ham og afviste at have overfuset K. P kunne imidlertid ikke udelukke, at han havde sagt, at K ”skulle skrubbe af”. Denne bemærkning skyldtes, at K
ikke efterkom P’s anmodning om at forlade stedet, men derimod fortsatte med at forstyrre
hans arbejde.
Statsadvokaten indstillede undersøgelsen. Statsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på,
at der ikke var grundlag for at tilsidesætte P’s forklaring. Statsadvokaten fandt udtalelsen
om, at K ”skulle skrubbe af” uhensigtsmæssig. Statsadvokaten lagde herved vægt på, at P
burde have undladt at fremkomme med denne bemærkning, der måtte anses for upassende. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Klage over sprogbrug og adfærd under afhøring
En yngre mand K blev kontaktet af politiet på sin arbejdsplads og efterfølgende afhørt på politigården, mistænkt for sammen med en kammerat at have fingeret et overfald på kammeraten, da han var på arbejde som postbud.
K var ustraffet og havde ikke tidligere været i kontakt med politiet. Efter afhøringen klagede
han over en politiassistent P1’s adfærd. Ifølge klagen var P1 to gange kommet ind i lokalet,
hvor K blev afhørt af en anden politiassistent P2. P1 havde uden videre overfuset K og
herunder udtalt, at alle beviser pegede på, at K sammen med sin kammerat havde planlagt overfaldet, så det så ud som et røveri, og at K og hans kammerat stod til 10 års fængsel, men
at K ville få en mildere straf, hvis han sagde sandheden. P1 afviste at have udtalt sig som beskrevet af K. P2, der havde foretaget afhøringen af K, og som havde tilkaldt P1 til at bistå
med forståelsen af nogle tele-oplysninger, forklarede til statsadvokaten, at P1 havde tiltalt
K i et bestemt tonefald, og at K muligt kunne havde følt sig presset herved.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at betvivle, at K havde opfattet det som ubehageligt
og belastende at blive kontaktet på sin arbejdsplads og efterfølgende afhørt på politigården. Statsadvokaten fandt imidlertid ikke grundlag for at kritisere P1. Statsadvokaten fandt ikke,
at der ved afhøringen var lagt et andet pres på K, end hvad der var en naturlig følge af, at K
som en almindelig borger, der var til afhøring hos politiet, blev stillet spørgsmål, som han
måtte opfatte som kritiske og nærgående.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. 

Kritisabel sprogbrug under forebyggelsessamtale i SSP-regi
Der blev afholdt en forebyggelsessamtale i SSP-regi med den 15-årige S, hvor en
politiassistent P, en SSP-konsulent samt forældrene til S deltog. Samtalen var kommet i
stand efter, at S havde været indblandet i et bedragerilignende forhold begået mod en
bank, ligesom han havde fået en bøde for køb af hash. Samtalen forløb stille og roligt, indtil
SSP-konsulenten oplyste, at hashkøbet ville medføre en ”plet” på S’ straffeattest, hvilket P bekræftede. S og forældrene blev overrasket herover, og S hidsede sig op. Der opstod
herefter en diskussion mellem S og primært SSP-konsulenten om det rimelige i, at hashkøb
blev tilført straffeattesten. P deltog i et begrænset omfang i diskussionen. S kom under diskussionen med flere bandeord og nedsættende bemærkninger om bl.a. politikere, og
sagde bl.a.: ”Hvis de fucking gråhårede politifolk kunne lade være med kun at se på de regler, regler, regler, regler og se på, hvad vi unge indeholder, så…”. P sagde herefter til S: ”Og du,
du sidder her og pisser os alle op og ned ad ryggen”, eller lignende, hvorefter mødet blev afsluttet.
Forældrene til S klagede herefter over udtalelsen. P forklarede, at udtalelsen faldt som
reaktion på S’ udtalelse, som P opfattede som møntet på sig. P tilkendegav, at han ikke ville beklage udtalelsen. Han fandt den ikke uberettiget i den konkrete situation.
Statsadvokaten indstillede til politiklagenævnet, at undersøgelsen blev indstillet. Der var
ikke grundlag for at udtale egentlig kritik af P’s adfærd, selvom P kunne have håndteret afslutningen af samtalen mere hensigtsmæssigt. Statsadvokaten anførte i den forbindelse,
at P’s udtalelse ikke kunne anses for korrekt sprogbrug for polititjenestemænd i forbindelse
med samtaler med borgere, men at det dog måtte tillægges formildende vægt, at S var
kommet med flere mishagsytringer, herunder med udtalelsen, som P opfattede som møntet
på sig. På den anden side var der tale om en erfaren politiassistent, der deltog i en forebyggelsessamtale med en 15-årig. Politiklagenævnet fandt, at udtalelsen var kritisabel,
idet denne ikke var forenelig med formålet med en forebyggelsessamtale.
Statsadvokaten revurderede herefter sagen og fandt udtalelsen kritisabel, ligesom
udtalelsen blev beklaget over for klagerne.
Statsadvokaten lagde vægt på, at P’s udtalelse faldt i forbindelse med en
forebyggelsessamtale i SSP-regi med en 15-årig. Den erfarne P burde have besindet sig i forbindelse med afslutningen af samtalen, uanset om han havde forstået S’ mishagsytringer
som møntet på sig.
P klagede over afgørelsen til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten stadfæstede afgørelsen.
Sagen blev sluttet uden disciplinær forfølgning. Der blev afholdt en tjenstlig samtale med P, hvorunder statsadvokaten og Rigsadvokatens afgørelse blev gennemgået, ligesom retningslinierne for korrekt sprogbrug i forhold til borgerne blev indskærpet.

Klage over anden ukorrekt adfærd
Kritik af politiets adfærd under en ransagning
På grund af mistanke om opbevaring af narkotika foretog 7 polititjenestemænd ransagning
hos en gambiansk mand K i dennes lejlighed. K og dennes hustru H klagede efterfølgende
over politiets fremgangsmåde under ransagningen. De vedlagde fotos, der viste, at tøj
og andre genstande var udtaget af skabe og skuffer og smidt på blandt andet gulvene,
ligesom skraldespanden var tømt i køkkenvasken. De klagede også over, at tre af polititjenestemændene – efter at ransagningen var afsluttet – spiste sandwichs, der forinden
var hentet på en nærliggende tankstation, i lejlighedens køkken, mens de bevogtede K, der
var anholdt og iført håndjern. Affaldspapiret herfra blev efterladt i køkkenet, da politiet
forlod stedet. Endelig klagede K og H over, at en af polititjenestemændene forud for
ransagningen til K havde sagt, at hvis der blev fundet narkotika på stedet, ”ville hans børn
blive fjernet”. Den samme polititjenestemand havde under en efterfølgende telefonsamtale
med H sagt, at ”han havde fanget mange gambianere, der havde handlet med stoffer”. Statsadvokaten fandt det kritisabelt, at genstande fra skuffer og skabe var blevet smidt på
blandt andet gulvene uden nogen form for orden og efterladt på denne måde, da politiet
forlod stedet. Statsadvokaten fandt det endvidere kritisabelt, at politiet efter en ransagning
som den foreliggende indtog deres frokost i køkkenet, mens de bevogtede K, og at de efterlod affaldspapiret, da de forlod stedet.
En af polititjenestemændene P bekræftede, at han forud for ransagningen oplyste K om, at
hvis der blev fundet narkotika på stedet, ville det kunne medføre fængselsstraf for såvel K
som H, og at ”deres børn i givet fald ville blive fjernet”.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at antage, at udtalelsen var udtryk for, at P på
forhånd fandt den pågældende skyldig, men alene en vejledning om mulige konsekvenser, såfremt der blev fundet narkotika på stedet.
Statsadvokaten fandt endelig ikke i den konkrete situation grundlag for at udtale kritik af, at
P under en senere telefonsamtale med H havde udtalt, at ”han havde fanget mange
gambianere, der havde handlet med stoffer”.
Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Nævnet fandt dog også de nævnte udtalelser over
for såvel K som H kritisable.
Sagen blev afgjort uden disciplinær forfølgning, men der blev afholdt en tjenstlig samtale med polititjenestemændene.

Nedsættende udtalelser om en udlænding fremkommet under en privat samtale mellem 2 politiassistenter – ikke forskelsbehandling
Klager K, der var født i Tyrkiet, havde udlånt sin bil til sin svoger. Svogeren blev involveret
i et færdselsuheld med en ældre mand. K kontaktede politiet for at få oplyst den ældre mands telefonnummer, hvorefter en politiassistent P1 ringede til K og lagde en besked på telefonsvareren. Ved en fejl blev forbindelsen ikke afbrudt, og den efterfølgende samtale
mellem P1 og en anden politiassistent P2 blev optaget. P2 omtalte flere gange K som
”perkeren”, ligesom han sagde ”alle de tuskestreger, de skal rende og lave”. P1 udtalte ”jeg
skal lige se, hvad for en abekat (udtalt ”auekat”) han er…”. K klagede efterfølgende over at
blive kaldt ”perker”, ”abekat” og svindler, samt over at modtage en dårligere behandling af politiet pga. sin etniske baggrund.
Statsadvokaten fandt ikke grundlag for at antage, at K havde fået en dårligere behandling pga.
sin etniske oprindelse. Statsadvokaten bemærkede i den forbindelse, at K ikke havde noget
krav på at få oplyst telefonnummeret på den ældre mand. Statsadvokaten fandt også, at det
er rimeligt, at politiet er varsom med at udlevere oplysninger om telefonnumre, adresser mv. Statsadvokaten fandt ikke, at udtalelserne i sig selv var omfattet af
politiklagenævnsordningen, da udtalelserne var fremkommet under en privat samtale mellem
to polititjenestemænd. Klageordningen må forudsætte, at der har været en (tilsigtet) kontakt mellem politiet og borgeren, ligesom det ikke kan antages, at klageordningen omfatter den
rent interne omgangstone i politiet.
Statsadvokaten bemærkede, at politidirektøren over for de indklagede politiassistenter ved personlig samtale og over for alle medarbejdere i politikredsen ved mail havde tilkendegivet,
at udtryk som ”perker” og ”abekat” er klart uacceptable.
Politidirektøren havde også indskærpet, at der skulle tales ordentligt både internt og eksternt. Politidirektøren var kommet med en tilsvarende tilkendegivelse over for pressen. Statsadvokaten tilsluttede sig politidirektørens opfattelse af, at udtalelserne var uacceptable. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. ´
K påklagede afgørelsen til Rigsadvokaten, der tiltrådte afgørelsen. Rigsadvokaten tilsluttede
sig politidirektørens og statsadvokatens opfattelse af, at udtalelserne var uacceptable.

Politiassistent slog mobiltelefon ud af hånden på klager
En mand K klagede over, at en politiassistent P i forbindelse med en ransagning af K’s bil
havde optrådt uhøfligt og truende samt havde slået en mobiltelefon ud af hånden på K. K fremlagde en optagelse fra sin mobiltelefon med både lyd og billede af en del af det hændelsesforløb, klagen omfattede. Optagelsen viste indledningsvis patruljevognens nummerplade, hvorefter man kunne se, at mobiltelefonen blev slået ud af hånden på K.
Af den fortsatte lydoptagelse fremgik, at P i fortsættelse heraf blandt andet udtalte følgende
til K: ”Fordi nu er jeg træt af dig, Kloge-Åge”, ”Eller også ryger du ind for at være pisse provokerende” og ”Det var da fandens til opførsel”. P forklarede, at han forud for det forløb,
der fremgår af optagelsen, havde bedt K om ikke at filme ham. P havde derimod foreslået K
at filme patruljevognen, hvis han senere skulle ønske at indgive klage. P forklarede, at K
havde fortsat med at holde telefonens kamera helt op i P’s ansigt, hvorfor P tog fat i K’s arm
og drejede telefonen væk. P vedstod sit sprogbrug på optagelsen, idet han fandt sine
udtalelser afstemt efter situationen og K’s adfærd. P’s kollega, der havde deltaget i
standsningen og ransagningen af K’s køretøj, forklarede, at han hverken havde set eller
overhørt episoden med telefonen. Statsadvokaten fandt ikke at kunne fortolke optagelsen anderledes, end at P uden varsel havde slået mobiltelefonen ud af K’s hånd.
Statsadvokaten fandt ikke, at P havde haft nogen rimelig anledning til denne voldsomme handling, da K ikke overtrådte nogen lov eller krænkede P’s integritet ved at filme med sin telefon. Statsadvokaten fandt P’s sprogbrug upassende, selv om K formentlig havde
optrådt provokerende over for patruljen forud for episoden. Sammenfattende fandt statsadvokaten P’s adfærd meget kritisabel. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.
P klagede over afgørelsen til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.
P modtog senere en irettesættelse af Rigspolitichefen.