Siden EU-urolighederne på Nørrebro d. 18. maj 1993 hvor der opstod heftige kampe mellem politi og demonstranter på åben gade, har dansk politi undergået en kraftig fornyelse af magtmidler og fra årtusindeskiftet også markante øgede beføjelser Spørgsmålet er, om dét er med til at grave dybe huller mellem borgere og politi i Danmark?

Under den socialdemokratisk ledede regering vedtog Folketinget i maj 2000 ”maskeforbuddet” (§ 134b), hvilket betød, at personer der maskerer sig eller bare er i besiddelse af genstande, der egner sig til sløring af ansigtet, kan anholdes.

Under den nuværende VK-regering vedtoges forud for EU-topmødet i København en forhøjelse af strafferammen for medvirken til opløb (§ 134a), således at den blev sat op fra seks måneder til halvandet års fængsel.

”Præventive anholdelser” kom i 2004 gennem en ændring af ordensbekendtgørelsen, hvilket betød, at personer lovligt kan tilbageholdes i op til seks timer uden at være sigtet for noget.

2006 var så året, hvor visitationszonerne blev indført. Politiet fik hermed hjemmel til at standse og ransage enhver, der opholder sig inden for en given zone.

Og endelig i år blev Lømmelpakken vedtaget. Den betyder, at politiet kan tilbageholde folk, som de mener, vil lave uro, i 12 timer mod tidligere seks timer. Samtidig er der indført en minimumsstraf på 40 dages fængsel for at forhindre politiets arbejde under uroligheder og bødestraffene for sammenstimlen og gadeuorden sættes i vejret.

Altsammen nye tiltag som sociolog Rene Karpantschof, der har forsket i politivirksomhed, stiller visse udfordringer op for de klassiske retsstatsprincipper.

 - I forhold til beføjelser så er det nye jo, at politiet har fået tilladelse til at lave forskellige former for vilkårlig magtanvendelse over for borgere. De mest kontroversielle, fordi de også er fysiske, er jo visitationszoner, hvor man må stoppe folk på gaden og visitere uden at have mistanke om, at de har gjort noget forkert. Det andet er præventive anholdelser, hvor man kan frihedsberøve mennesker. Spærre dem inde. Et meget krænkende indgreb hvis man har prøvet det. Og det kan man altså gøre uden at sigte folk for noget, og det er et brud med, hvad man normalt opfatter som retssikkerhed i et demokrati, for der skal borgeren også være beskyttet mod, at statsmagten kan bruge vilkårlig magt over for folk. Det kan godt være, der ikke er tale om en henrettelse, men rent principielt er det ret dramatisk. Og den eneste grund til det er ud fra en logik om, at man er nødt til det for at undgå noget, der er værre. Men prisen er altså, at man laver vilkårlige magtindgreb over for også uskyldige mennesker. Og mentalt kan det have en uheldig virkning på folks retfærdighedsfølelse og syn på politiet som til borgeren.

Fokus på subkulturer i politiet
Danmarks politi kontrolleres selvsagt af politikerne. Når medierne stiller spørgsmålstegn ved politiets spørgsmål, når det ofte helt ind bag ved Christiansborgs tykke mure og debattes fra Folketingets valgte.

Et eksempel er Uropatruljen, som blev opløst efter grov opførsel fra flere af civilbetjentene i gruppen under urolighederne den 18. maj 1993. Samme år satte den daværende justitsminister Erling Olsen en stopper for politiets Christianiakampagne samme år. Grunden til dette kunne findes i tv-billeder af en bestemt politigruppe, der kaldte sig ”Christiania Rangers” samt andre betjente iklædt t-shirts med skrifter såsom ”Adolf Hitler. European Tour 1939-45”. Der blev simpelthen grebet ind, da der internt i politiet opstod en særlig uacceptabel kultur.

 I dag mener sociolog Rene Karpantschof, at der kan være langt imellem politikernes kritiske fokus på ordensmagten:
 
- Kun et mindretal i Folketinget i dag, det vil sige Enhedslisten, SF og de Radikale afkræver politiet forklaringer på politiets mere kontroversielle indsatser, og de skal derfor vare sig for ikke at fremstå som sympatisører af kriminelle og ballademagere.

- Det er helt åbenlyst, at særligt denne regering har virkelig dramatisk været med til at udvide beføjelserne til politiet. Og det gælder også på terrorobekæmpelsesområdet, der bliver kritiseret meget for ikke kun at ramme terrorister. Greenpeace var jo eksempelvis nogle af de første, der blev ramt af den første terrorpakke. Overvågningen er også noget af det, der bliver kritiseret mest, men der er også kommet udvidelser i forhold til visitationszoner og administrativ frihedsberøvelser. Og så er den oprustning som startede under den socialdemokratiske regering under Poul Nyrup Rasmussen siden virkelig accelleret, så det er ikke kun den borgerlige regering. Det er et helt nyt politi, vi har og ser i dag.

Oprustning af det danske politi
Ifølge Rene Karpantschof har det danske politi på samme måde som andre landes politikorps i efterkrigstiden udviklet en mere militariseret håndtering af uro.

- Politiet er jo blevet meget udviklet materielt og organisatorisk, så der findes mange forskellige typer politi, og det er jo som udgangspunkt godt, for så har man en stor værktøjskasse, og man kan bruge mange forskellige værktøjer i forskellige situationer. Man har nærpoliti, der er egnet til at skabe tæt kontakt til borgeren, men man har også fået et langt større beredskabspoliti – en reelt stående styrke på Politigården – med panserede vogne, brynjer, tåregasgeværer, osv. Her er meningen, at man langt hurtigere end tidligere kan rykke ud med en tilstrækkelig stor styrke til at stoppe alle former for uro, før det udvikler sig. Men de kører jo rundt i gruppevogne med kampklædte betjente, og de skaber selvfølgelig en noget anden atmosfære i de tider, der nu engang er nogle gange på Nørrebro, hvis der er en optrappet stemning, og de så kører rundt. Vi har generelt et meget kørende politi. Nogle føler selvfølgelig, at det er betryggende, bare de er der – men mange føler sig provokeret og utrygge af det og får i det hele taget et distanceret forhold til politiet, når de ikke er i øjnhøjde.

This entry was posted on Saturday, December 19th, 2009 at 16:33 and is filed under News. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.