Diskriminerende tale eller brug af øgenavne. Dét er oftest årsagerne, når danskerne klager over politiet. Det viser en analyse fra Aalborg Universitet. Politiforbundet i Danmark erkender, at der er noget at rette op på.
Hvorfor klager borgerne over politiet, og hvilken baggrund har de personer, der sender klagerne afsted til landets statsadvokater?
Dét har et forskerteam på Aalborg Universitet analyseret på gennem det seneste års tid.
109 danskere, der klagede over politiet i første halvår af 2007, har indgået i analysen, som blev offentliggjort tidligere på året. Undersøgelsen viser, at det er ganske almindelige borgere med en videregående eller høj uddannelse, der farer i blækhuset og sender en klage afsted.
Således havde 45 procent af de 109 danskere en videregående eller høj uddannelse.
Hos Politiforbundet erkender formand Peter Ibsen, at det ofte er sprogbruget, som politiet modtager klager over:
Klik her for at afspille Peter Ibsen forklaring
Stødt over sprogbrug
31 procent af klagerne – eller hver tredje – går på, at borgerne er blevet stødt over den måde, som politifolkene har henvendt sig til dem på. Ifølge klagerne har politifolkene brugt øgenavne eller talt diskriminerende.
Analysen har ikke spurgt ind til, hvilke ord, det så er, som politifolkene har anvendt.
Generelt afviser Peter Ibsen dog, at politiet skulle være decideret grove i munden over for borgerne.
Klik her for at afspille Peter Ibsens status på tilstanden i det danske politi
Vi finder os i mindre
Samfundsforsker Johannes Andersen mener, at der er to forklaringer på de forholdsvis mange klager over politiets sprogbrug.

Han forklarer til Politiklage.dk, at dels har danskerne ikke samme respekt over for autoriteter som tidligere, og derfor finder de sig i mindre.
Samtidig har polititjenestemænds sprogbrug ændret sig i samme takt som sprogbruget generelt har ændret sig i resten af det omkringværende samfundet.
NLoA1o uzjlbtoxgiup, [url=http://nifyjphohjei.com/]nifyjphohjei[/url], [link=http://agsgcohjondr.com/]agsgcohjondr[/link], http://aegtvkilvrfs.com/